Fedt man spa!

Fedt man spa!

søndag den 29. april 2012

Forberedelse til det perfekt bryllup

Personligt syntes jeg ikke at der findes noget bedre, end at pusse nusse om sig selv. Jeg elsker at have god tid til at gøre mig klar til en tur i byen eller lignende. Så skurer jeg helt op for musikken og hygger med mig selv, mens jeg ligger make-up, finder tøj og sætter hår.
Igår skulle jeg til min brors perfekte og traditionelle bryllup, hvilket betød at dresscode for damernes vedkommende var, kort kjole og hat i kirken og gulvlang kjole til festen. Så igår stod jeg selvfølgelig tidligt op, så jeg havde tid til at pusse nusse, inden vi skulle afsted mod frederiksborg slotskirke.
Jeg startede med at tage til frisøren, hvor jeg fik lavet krøller i mit hår og smidt en masse tørpulver og hårlak i, så krøllerne kunne holde hele dagen! Derefter tog jeg hjem og fyrede op for mit musikanlæg, hvor der så ellers blev spillet mine 4 ynglings sange pt., alle sammen af Lukas Graham. Så blev overnatningstasken pakket, og derefter havde jeg tid til at bruge en masse tid på make-up, tøjskifte og selvforkælelse.
Brylluppet var fantastisk og præcis den slags bryllup jeg ønsker mig. Jeg satser på at lave et indslag med nogle billeder af de smukke kjoler fra flotte mænd i jakkesæt, når jeg får fingre i sådanne billeder. Her kommer et par billeder af mig som er taget inden jeg tog af sted til brylluppet.









Her er to billeder af mig selv, så i har mulighed for at se mine krøller og ikke mindst min fine hat!Krøllerne tog jeg, en tur til frisøren og fik lavet. Min frisør lavede dem skiftevis med et tykt krøllejern og med et glattejern, og sørgede for at krøllerne blev forskellige størrelser. På billede nr. 2, er et billed af den hat jeg havde på i kirken, en stor og fin hat, som passede perfekt til anledningen. Og så var den super billig! Den fandt jeg til 100 kr. i Glitter i Rødovre centeret. I kirken var jeg iført min hvide hat, en kort sort kjole, som jeg også brugte til mine 18 års fødselsdag i sommers, derudover havde jeg mine nye imiterede slangeskinds stilletter på, og en blazer med til når vi skulle til og fra kirken og sidst men ikke mindst en masse smykker.
Et par af tingene er der vidst billeder af, her under;


Her er et billed af den ring jeg havde på hele dagen, både under velsignelsen og i kirken. Det er en fantastisk smuk, vintage ring fra Georg Jensen. Det er en stor sølv ring, med en stor sort sten i. Ringen tilhører min mormor, men får lov at låne den til særlige lejligheder.

Her er et billed af mine fede nye sko! Har kigget på dem flere gange i Aldo, og da jeg så var i Aldo i onsdags med Josephine, i håbet om at finde nogle sorte stilletter, var disse nedsat til 500 kr. og de sidste i min størrelse. Så mine stilletter i kirken blev ikke sorte, men imiterede slangeskind og jeg syntes de er så super fede! Jeg valgte derfor at ligge en Essie neglelak ved navn Study case, som passer perfekt til skoene. Hvad syntes i om dem?

Kæmpe møs Amalie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar